Afganistankrigen og venstrefløjens holdninger til den

Enhedslisten holder sit årsmøde i weekenden 14.-16. maj. Naturligt nok
drejer det sig først og fremmest om hvordan partiet skal reagere på
hvad der sker her i Danmark. Men Enhedslisten har bl. a. den
særstilling i dansk politik ikke at støtte Danmarks deltagelse i
krigen mod Taliban i Afganistan. Indenfor den ramme er der delte
meninger om denne krig i partiet og på venstrefløjen i øvrigt. Her vil
jeg kommentere nogle af de vigtigste.

Tre i Enhedslistens folketingsgruppe har fremsat et forslag om at
hjemkalde de danske trupper fra Afganistan, og faktisk hele
NATO-styrken. Den skulle erstattes af FNs fredsbevarende styrker fra
(helst) islamiske lande. Dette er et fromt ønske, men er det
realistisk? Disse trupper er jo for at holde Taleban skak, kan man så
forvente at Taleban vil skåne disse sine ”muslimske brødre”? Det er
svært at tro på når man har set islamister myrde løs på tilfældige
sagesløse personer i islamiske lande, ved bomber på markeder – og i
moskéer. Den nuværende NATO-styrke i Afganistan er på omkr. 100.000
soldater. De fredsbevarende styrker måtte altså være af lignende
størrelse mindst, og have en lignende bevæbning. Hvem skulle betale
gildet? Da kommer desværre kun USA og dets imperialistiske allierede i
NATO i betragtning. Hvad bliver så forskellen? Jo, man kunne da tænke
sig at soldater fra muslimske lande blev venligere modtaget af den
almindelige befolkning. Dog ikke en invasionsstyrke fra nabolandene
Pakistan og Iran. Det sidstnævnte lands hær ville da også kæmpe for
samme politik som Taleban. Dette forslag har altså efter min mening
ringe udsigter til at lykkes. Men det er væsentligt at fastholde at
disse kammerater på Folketinget mener at der skal bevæbnede soldater
til for at holde Taliban skak i Afganistan.
Andre, bl.a. Afganistans regering taler om at man må forsøge at
splitte fjenden, ved at optage samarbejde med “moderate Talebanere”,
det vil sige medløbere, som ikke er rabiate islamister. I særdeleshed
er der blevet foreslået, at rekrutere unge arbejdsløse Afganere til
militser der forsvarer hver deres område fra Taliban. Irak er blevet
påpeget som eksempel på at denne taktik lykkedes for at svække
oprørsstyrkerne.
Der er nogle, bl. a. Barack Obama der siger at det er nødvendigt at
trække Iran ind i forhandlingerne, for at få fred i Afganistan. Hvad
skulle konsekvenserne af det blive? Forestiller man sig at Irans
præstestyre ville gå ind for en anden samfundsordning i Afganistan,
end den islamistiske i Iran? Hvor man stener kvinder for utroskab og
hænger folk i gaden for bl. a. homoseksualitet, ”fjendskab mod gud” og
(antaget) modstand mod styret. Den ordning havde man jo allerede i
Afganistan under Taliban, så hvis man accepterer den slags kan man
spare sig både forhandlinger og krigsføring, så er det bare at give op
med det samme. Så vil man få fortidens rædselsregime igen, plus en
stor opiumeksport, som Taliban nu har anammet. Alene den er grund nok
til invasion af Afganistan. Men ligeså nødvendigt er det naturligvis
at give de afganske bønder hjælp til at dyrke noget andet end opium.
Både for deres egen skyld, og for at bekæmpe narko.
Det er blevet sagt at det ville medføre en styrkelse af verdens
undertrykte hvis imperialisterne blev smidt ud af Irak og Afghanistan.
For når modstandskampen fik fremgang i det dominerede land kunne der
opstå selvstændige klassekræfter. Men hvem ville juble over dette, og
blive meget styrket? Det ville blive islamisterne, som i forvejen
viser uhyggelig styrke i nabolandene. Islamister underlagde sig en del
af Pakistan, med offentlig piskning af en 14 års pige for “usømmelig
beklædning” og offentlig hængning af mænd som regimet ikke kan lide.
Piger bliver jaget væk fra skoler, pigeskoler bliver sprængt i luften
og et diktatur indført i guds navn. Og hvad så med de ”revolutionære
progressive” kræfter i de lande? De ville blive slået ned, jo hårdere,
jo større islamisternes sejr blev. Det har vi set tydelige eksempler
på i Iran de sidste måneder, over hundrede mennesker blev hængt i
gaderne for at deltage i protester mod valgsvindelen. Er imperialismen
blevet svækket af det iranske præstestyrets erklærede modstand mod
USA? Er imperialismen svækket siden 1979? Svaret er helt åbenlyst nej.
Iran er et kapitalistisk samfund, hvor regimets herskere privat
indsamler millioner. Landet er, som først og fremmest eksportør af
olie, totalt integreret i imperialismens økonomiske system.
Nogle siger at vi i vesten dog ikke skal påtvinge et fremmed folk
vores idealer om demokrati og menneskerettigheder, vi må respektere de
folks traditioner og kultur. Men den mest elementere respekt påbyder
dog at man kræver samme elementære rettigheder til alle mennesker, at
de får lov til at udfolde sig, gå i skole, udtrykke sig frit, danne
sammenslutninger og tage det arbejde de kan få. Kvinder i Afganistan
eller Iran er ikke mindre værd end kvinder i Danmark. Når folk i et
tredjeverdensland bekæmper USAs hær, opfatter nogle det som en
folkelig befrielseskamp som dengang i Vietnam. Men for at der kan være
tale om det, må kampen gå ud på at befrie folket. Taleban går bare ind
for det stik modsatte, både i erklæret politik og i praksis. De som
automatisk altid går imod USA er i virkeligheden Pentagons
marionetter, bare med modsat fortegn.
Mange siger at et folk kun kan befries af sig selv. Jo, hvis
der er tale om en socialistisk revolution, for den betyder jo at
folket tager magten. Tit tales der om et folks ret til at forsvare sig
mod invasion. Men ingen kan påvise et folkeligt oprør i Afganistan mod
de udenlandske tropper. Nogle bruger parolen om national
selvbestemmelse for at retfærdiggøre at man lader Afganerne stege i
deres eget fedt. Men Afganerne har aldrig valgt Taleban. Denne
bevægelse tillader ikke valg og tager magten udelukkende ved væbnet
kamp. Det er en grov fejltagelse uden videre at sætte et lighedstegn
mellem Afganere og Taleban, hvoraf mange jo er udlændinge. Hos
adskillige, selv på venstrefløjen, synes der at spøge borgerlig
nationalisme, en forestilling om at en stats grænser er hellige. Vel
er de ej. Et diktatorisk terrorregime må omstyrtes, også hvis det
kræver en invasion udefra. Er der nogen der nu fordømmer
Vietnamesernes invasion af Kambodia for at omstyrte Khmer rouges
rædselsregime? Er der nogen der stadigvæk mener at det var
forkasteligt af Tanzanias regering at invadere Uganda for at fordrive
den massemorderiske diktator Idi Amin? Dengang talte nogle om
afrikansk imperialisme, men Tanzanierne trak sig tilbage. Senere
invaderede Ugandas hær Rwanda – under dække af rwandiske rebeller. Gid
den havde gjort det før 800.000 mennesker blev myrdet i Rwanda.
Således tager fredsvagter og andre fundamentalistiske pacifister
fuldstændig fejl.
Selvfølgelig siger jeg ikke noget om muslimer generelt. Ingen kan
kende over en milliard forskellige mennesker i flere forskellige
stater hvor Islam dominerer. Derfor kan ingen generalisere om dem, det
ville være dumt. Men militant islamisme er noget helt forskelligt,
nemlig en politisk bevægelse, nærmere betegnet ekspansiv fascisme.
Islamiske fundamentalister vil oprette diktatur og den barbariske
straffelov sharia i alle lande hvor islam er den dominerende religion.
Hele vejen fra Algeriet til Indonesien er islamister på fremmarch. De
respekterer kun våbenmagt, og derfor må de nedkæmpes ved militær magt.
De danskere som siger at man ikke skal blande sig i krige langt borte
er farligt snæversynede, så risikerer man endnu en gang at lade
fascismen vokse til en verdenstruende størrelse, ligesom i 1930erne.
Hvad med det konkrete eksempel Afganistan? Sammenlign situationen nu –
efter USAs invasion – og situationen under Talibanstyret. Nu er der,
trods korruption, valgsvindel og lejlighedsvise islamistiske
udskejelser, som f. eks. dødsstraf for blasfemi – dog fremskridt, der
er forskellige poltitiske partier der opstiller til valg, kvinder kan
gå i skole og på arbejde udenfor hjemmet, de danner deres egne
organisationer, sidder i folketinget; der er altså en politisk
udvikling som var utænkelig under Taliban. Foruden frihed til at høre
musik, radio, se fjernsyn og film. Kan nogen demokrater– endsige
socialister – ønske en tilbagevendning til Talibansstyre? Det er det
parolen “tropperne ud af Afganistan” betyder.
Kort sagt, islamisme er en ekspansiv fascistisk bevægelse som må
bekæmpes med alle midler.
--
Modkraft´kontradoxa, 15.5.2010