Modkraft indlæg 2008

Om Pernille Rosenkrantz Theils partiskifte

Tror nogen at PRK kan forvandle Socialdemokratiet til at føre en venstreorienteret politik? Nej, vel? Allerede Nyrup-regeringen førte jo højreorienteret nedskæringspolitik, for nu ikke at gå længere tilbage i tiden. Hvordan kan så et intelligent menneske finde på at sige noget så dumt? Ja, det er jo set mange gange før. Sædvanligvis er det fordi vedkommende forsøger at stikke blår i øjnene - på sig selv. Vi behøver bare at mindes Karen Jespersen og Moussa Sheik fra egne rækker, foruden en hel del folk jeg kendte i Island. Den underliggende mening var simpelthen at de ønskede at få/fortsætte en politisk karriere, og så ønskede et bredt grundlag at bevæge sig på. Det lykkedes som regel ikke. For selvfølgelig er de fleste socialdemokrater mistroiske overfor overløbere som kun er kendt for yderligtgående vensteorienteret politik, det ønsker almindelige socialdemokrater slet ikke. Man kan bare mindes at der ikke var væsentlig modstand mod Nyrupregeringens politik i Socialdemokratiet. Og de folk sem hidtil støttede PRK og lignende kan slet ikke genkende sig i Socialdemokratiets førte politik, og de færreste er dumme nok til at bilde sig ind at PRK eller et andet individ kan forandre den.
Modkraft 5. Dec.2008

Folkefront mod imperialismen?

For tredive år siden var jeg til en international kongres i Basel i Svejts hos fredsbevægelsen. Der var mange frappante skikkelser, bl.a. en meget gammel engelsk lord, så gammel at han var kendt for at have ført en polemik mod Lenin før første verdenskrig. Jeg husker ikke hans navn, men at han konstant var aktiv, sendte sin sekretær med små sedler ud i alle retninger. For han havde fundet løsningen på verdens største problemer. De rige lande skulle simpelthen give en procentdel (2% eller 5%, jeg husker ikke hvilket) til de fattigste lande. Mange har siden da løftet lignende tanker, men det er ikke sket. Trods udviklingshjælp til de fattigste lande, er deres folks fattigdom vokset, for prisen på deres eksportartikler – råvarer – er faldet år for år under de internationale storkoncerners monopol. Læger uden grænser yder et arbejde vi må bifalde, men samtidigt udvandrer 3.verdens læger til USA og Europa, hvor de får langt bedre løn og vilkår. Kan vi klandre dem for det? De fleste af os ville vel gøre det samme.
Man må så bifalde forslag om at afskaffe EUs toldmure overfor bl.a. Afrika, og modstå dets bestræbelser at tvinge afrikanske stater til at åbne alle grænser for EUs eksportvarer. Og man mindes venstrefløjens gamle politik, at bebude nationalt samarbejde mod imperialismen, her må der være grundlag for fælles fodslag for borgerskabet og proletariatet i 3. verdens lande. Eller hvad?
Lad os se på forholdene i et af de mest udviklede lande i Afrika, Kenya. Til trods for al sulten i Afrika, eksporteres der madvarer derfra. Ikke bare te og kaffe, blomster og kobber, men også frugt og grøntsager, som fra andre afrikanske lande. Hvem eksporterer disse varer? Det er altså ikke småbønder med hver deres lille jordlod. Nej, det er kæmpestore firmaer med enorme landområder. Tit er det stadigvæk hvide der ejer disse kæmpefarmer, men også sorte, bl.a. Kenyas præsident og andre førende politikere, de har også de fleste pladser i parlamentet. Så derfra skal man ikke forvente en opdeling af de enorme landbesiddelser der delvis ligger brak, mens den største del af befolkningen er uden land. Og man skal bestemt ikke regne med at dette borgerskab mobilserer folket, intet frygter det mere. Det vil bekæmpe enhver folkelig mobilisering med næb og klør, med politi og armé. Dette borgerskab er heller ikke synderligt nationalt, svejtsiske bankkonti står deres hjerte nærmest.
Hvis vi nu vover det tankeeksperiment at der gik flere penge til eksportørerne i Afrika fra EU, hvor ville de så gå hen? Landejerne ville vel lade dyrke flere afgrøder, så flere ville komme i arbejde. Men lønnen ville nok ikke stige, når der stadigvæk er massiv arbejdsløshed.
Kort sagt, det eneste der kan forbedre situationen i sådant et land er en folkelig rejsning MOD landejerne, mod egne landsmænd. Der er ikke noget grundlag for “en national front”. Og det samme tror jeg gælder for de fleste af 3. verdens lande.
Modkraft 4. oktober. 2008.

Jeg har aldrig sagt at et kup i USA er UDELUKKET, UTÆNKELIGT, eller noget i den retning.Et statskup i Danmark er da heller ikke logisk udelukket, vel? Jeg mener bare at det er så usandsynligt, at det ikke er værdt at spilde sin tid på at diskutere den slags politisk science fiction. Der udkom vistnok en udmærket roman af den slags på Samlerens bogklub for ikke så længe siden, en fantasi om et fascistisk statskup i USA under Charles Lindbergh.
Til "totaltanonym" vil jeg sige at der altså er forskel på valgsvindel og statskup. Det sidstnævnte vil folk først gribe til hvis de ikke lykkes med valgsvindel. Og hvordan kan "totaltanonym" beskylde andre for at stikke hovedet i sanden? Hvorfor står du ikke frem med eget navn under dine meninger? Kan du ikke være dem bekendt?
Men for alvor: fra min fortid i Islands stalinistiske parti kender jeg sådanne sammensværgelsesteorier til hudløshed. De er jo en manifestation af senstalinismens upolitiske budskab: Egentlig står hele menneskeheden naturligt på vores side, for vi vil jo bare fred og fordragelighed, ingen forandringer. Det er bare de skumle monopoler/revanchister/vestlige efterretningstjenester som lurer på en mulighed på at modsætte sig "folkets vilje".
Mon ikke problemet snarere er manglende politisk bevidsthed i USAs befolkning? Netop derfor er et statskup der yderst usandsynligt.

Modkraft 4. Marts 2008.

"Fingern" spørger: "Hvad er det ved Bush der gør, at du finder det usandsynligt at han kunne finde på at aflyse næste valg?"
Svar: Hans magtesløshed, det må være indlysende, at det kan han ikke gøre. Du skriver som om han var almægtig.
Nej, jeg tror ikke på hans demokratiske sindelag, han ville nok -sammen med mange fra USAs elite - gribe til statskup HVIS de mente at kapitalismen var truet i USA. Men den tanke er for absurd til at jeg gider diskutere det.
Modkraft 10. Marts. 2008