Antisemistisme paa venstrefløjen?

Bent Blüdnikow (BB) skriver (i Weekendavisen d. 16.3., Bøger, s. 6) bl.a.: "at antisemitisme også var en integreret del af den venstreradikale bevægelse. Dels oprindelig hos europæiske socialister og kommunister og ikke mindst senere under Josef Stalins terrorregime". Derefter anfører BB eksempler om Polen og en del af VS omkr. 1970, samt Blekingegadebanden. Men han har INTET belæg for antisemitisme for det første. Selvfølgelig ikke. Socialister og kommunister bekæmpede antisemitismen som et forsøg på at splitte folket og styrke magthaverne. Naturligt nok udgjorde folk af jødisk baggrund en meget betydningsfuld del af den socialistiske bevægelse, bl. a. Karl Marx, Trotsky og Rosa Luxemburg. BB forsøger end ikke at pådutte dem antisemitisme!
Jøder var modernitetens frembringere i Øst-Europa. De var generelt byboere, meget mere uddannet end land befolkningen, de var købmænd, jurister, læger, lærere o.s.v. Tit var det dem der bragte kapitalismen til landbefolkningen. Og derfor blev de forhadt, den lille købmand fik skylden for at alt var så dyrt, og mange af den analfabetiske landlige befolkning følte de uddannede jøders foragt (se. f. eks. Isac Bashevis Singers romaner). Når så kommandoøkonomien gik ad helvede til under Stalin, behøvedet styret nogen at give skylden for det. I første omgang forsøgte man at forklare elendigheden med oppositionens sabotage, "trotskister" skulle have lavet en sammensværgelse med nazister om at putte søm i smørret, o.s.v. Sådanne sammensværgelsesteorier må dog naturligt nok være forekommet de fleste jævne mennesker som ret verdensfjerne. Og sent i 1930erne fandt styret så en mere velegnet syndebuk, ved at udnytte det jødehad der fra gammel tid var udbredt i befolkningen. Det var desto mere bekvemt som folk af jødisk oprindelse – uddannede og socialister - var forholdsvis meget talrigere i administrationens mellemlag end i befolkningen i øvrigt. Så de kunne beskyldes for styrets talrige bommerter, uundgåelige under et diktatur hvor al kritik var livsfarlig. Alt dette kan man læse nærmere om i Trotskys artikler fra slutningen af 1930erne, om Sovjetunionens degeneration.
BB blander altså vidt forskellige ting sammen, simpelthen fordi han går efter hvad bevægelser kalder sig selv, i stedet for at bedømme dem efter hvad de laver. Men er der længere nogen der tager det alvorligt, når nazisterne kaldte sig selv national socialister? Det gjorde de jo kun for at benytte sig af socialismens popularitet.
Så kontrarevolutionær som stalinismen i virkeligheden var, gælder det i endnu højere grad dens afkom som f.eks. de Røde Khmerer. At de kaldte sig "socialister, kommunister, marxister", forandrer intet ved at de var en reaktionær bevægelse i bogstaveligste forstand, de ville jo føre folket fra storbyernes degeneration, tilbage til fortidens idyl(!) på landet. Derfor var det mistænkeligt at have en "vestlig" uddannelse, som læge, ingeniør o.s.v. Alle som har selv det mindste kendskab til politik må da kunne indse at denne ideologi hører til på det yderste højre, og har intet med marxisme eller socialisme at gøre.
Så forsøger BB at gøre Blekingegadebanden til "en integreret del af venstrfløjen", selv om den i modsætning til den øvrige venstrefløj netop afskrev politisk kamp i Danmark og holdt sig væk fra den, for at begå voldelige røverier og sende byttet til PFLP, da de mente at den tredje verdens folk alene kunne bekæmpe kapitalismen. BB forsøger således imod kendsgerninger at gøre venstrefløjen ansvarlig for denne aparte gruppe. Hans argumentation er skandaløs.