Levnedsløb

Örn Ólafsson:
Curriculum vitæ
Født í Reykjavík d. 4. 4. 1941, student fra Reykjavíks gymnasium i 1961. Derefter fulgte studieophold ved Justus Liebig - universitetet i Giessen i Tyskland i Germanistik i 1962-63, hvor jeg også underviste i islandsk. Derefter studerede jeg „íslensk fræði“ (islandsk sprog, litteratur og historie) ved Islands universitet, hvor jeg blev cand.mag. 1970 med karakter "haud illaudabilem". Mit speciale handler om en oldtidssaga, Hrólfs saga Gautrekssonar, især dens forbindelse med andre sagaer, og hvorvidt den er en selvstændig overlevering af gamle sagn. Jeg kom til det resultat at det er den ikke, den bygger udelukkende på en litterær tradition, bl.a. klassisk.

Arbejde
I min studietid arbejdede jeg bl.a. på Universitetsbiblioteket i Island og på håndskriftsinstituttet, Stofnun Árna Magnússonar, i 1967 og 1971, hvor jeg bl.a. undersøgte gamle rímurs tekstvarian¬ter. Efter mit cand. mag. eksamen var jeg gymnasielærer i islandsk sprog og litteratur i 1971-79 (ved Menntaskólinn við Hamrahlíð). Om sommeren var jeg guide rundt om Island med bl.a. engelsk, tysk fransk og dansk. Foruden de førnævnte sprog kan jeg læse spansk, italiensk og (til en vis grad!) swahili. I årene 1979-84 var jeg lærer (assistent associé) ved l'université Lyon II (nu université Lumière), ved det sprogvidenskabelige institut (l'U.E.R. sciences du langage), hvor jeg ledede den skandinaviske afdeling. Foruden mig bestod den af en dansk, en svensk og en norsk lektor. Jeg underviste et begynderkursus i moderne islandsk, desuden kurserne linguistique scandinave, littérature scandinave og civilisation scandinave. Det første var en oversigt over de nordiske sprogs udvikling fra urnordisk til vor tid. I det andet læste vi udvalgte norrøne tekster i fransk oversættelse: eddadigte, Njáls saga, Eiríks saga rauða; derefter stykker af Ibsen og Strindberg, til slut dele af en antologi af moderne dansk digtning. Det tredie kursus gjaldt forskellige seminaropgaver indenfor nordisk politik, historie og kul¬tur. Alle disse kurser var på licence-niveau (tredie år), arbejds¬metoden var dels seminar, dels mine forelæsninger.
Jeg var timelærer ved Islands universitet i 1985-87, hvor jeg underviste i følgende kurser indenfor islandsk: a) et kursus om litterære manifestoer i Island, b) moderne islandsk litteratur for udenlandske studenter, c) islandsk sprog for samme studenter.
Fra marts 1987 til august 1993 var jeg lektor i islandsk ved Københavns universitet, hvor jeg hvert år underviste i to kurser: a) islandsk for begyndere og b) moderne islandsk litteratur i dansk oversættelse. Til det sidste kursus lavede jeg en antologi som brugtes sammen med tre romaner (skiftende, af bl.a. Halldór Laxness, Thor Vilhjálmsson, Guðbergur Bergsson, Svava Jakobsdóttir, Fríða Sigurðardóttir, Steinunn Sigurðardóttir, Einar Kárason og Einar Már Guðmundsson). Til det første kursus har jeg lavet et kompendium som består af grammatiske regler, øvelser og tekster med gloser. Jeg varetog undervisningen i disse kurser indtil min afløser blev ansat i efteråret 1994, og igen i 1998-9..
Fra august 1994 til juli 1997 var jeg førsteamanuensis i islandsk ved Universitetet i Oslo, hvor jeg underviste et grundkursus i islandsk sprog (på mellomfag) og forskellige kurser i islandsk litteratur, et hovedfagsseminar om den moderne islandske roman og et grunnfagsseminar om islandsk litteratur efter reformationen, med særlig vægt på det 20. århundrede. Efter at jeg flyttede tilbage til Danmark har jeg undervist islandsk på Studieskolen og oversat film til islandsk for SDI Media. Jeg studerede bl.a. afrikansk litteratur på Center for Afrikanske Studier ved Københavns universitet.

Forskning og forfattervirksomhed
Under mit ophold i Frankrig studerede jeg litteraturvidenskab ved universitetet, især fransk litteratur i det 19. og 20. århundrede og forskellige metoder i litteraturfortolkning, især strukturalisme, narratologi og psykologisk fortolkning. Ved instituttet for litteraturvidenskab skrev jeg så en disputats om den venstre-socialistiske litteratur¬bevægelse på Island, der i løbet af århundredets andet kvartal udviklede sig til et betydeligt fænomen på flere områder. Disputatsen lægger stor vægt på bevægelsens internationale omgivelser. Jeg forsvarede denne disputats ved instituttet for litteraturvidenskab ved Lyon II i juni 1984. Den udkom på islandsk i 1990 under titelen Rauðu pennarnir. Under mit ophold i Danmark arbejdede jeg dels på denne islandske version, dels på en bog om modernismen i islandsk litteratur, Kóralforspil hafsins, som udkom i 1992. Derefter begyndte jeg en undersøgelse af romantikken og symbolismen i islandsk digtning (omkr. 1809-1933), Seiðblátt hafið, og har nu afsluttet den. Der undersøges digternes sprog, metaforer og lyriske billeder, bl.a. I disse sidstnævnte værker er der ligeledes fremhævet hvordan de islandske bevægelser placeres i de internationale strømninger. Denne undersøgoelse fortsatte jeg på Danmarks Humanistiske Forskningscenter. Mine første to bøger er på omkr. 300 sider hver, denne sidste på 480. I 1999-2000 lavede jeg en omfangsrig undersøgelse af det kendteste modernistiske digtcyklus på islandsk, Tíminn og vatnið af Steinn Steinarr (fra midten af det 20. århundrede). Den er efter min mening klart surrealistisk, især gennem påvirkning fra digtcyklussen mannen utan väg af den svenske digter Erik Lindegren.
Jeg leverede halvanden snes artikler om islandsk litteratur til Den Store Danske Encyklopædie.
Jeg har oversat en dansk roman til islandsk og læste den op i den island¬ske radio i 1977, det var Amatørerne af Leif Panduro. Jeg har også oversat to radiospil fra fransk for radioen og flere film for Statens fjernsyn, især fra engelsk. Jeg har lavet forskellige radioprogrammer; i 1977 om situationen i Ethiopien, i 1981 en serie på tolv halvtimers udsendelser, hver om en en samtidig islandsk digter, som efter min opfattelse ikke var så kendt som han eller hun burde være. I 1982 lavede jeg en serie på otte udsendelser om kulturkamp på Island i mellemkrigsperioden, og i 1984 en serie på tre udsendelser om litterær avantgarde i Europa I de første tiår af det 20. århundrede, i 1992 en serie på fem om modernismen i islandsk litteratur, og i sommeren 1997 en serie på seks udsendelser om symbolismen i islandsk litteratur. I 1986 havde jeg sproghjørnet i radioen, fem minutter hver gang, to gange om ugen.
Jeg har daglig brugt computer siden 1985, mest Macintosh, i de sidste år dog også PC med windows 98 og XP. Jeg har afsluttet kurser i DTP, billedbehandling og web-design på PC.
Jeg har skrevet hundredevis af anmeldelser om islandsk litteratur fra 1984 af, især i den islandske eftermiddagsavis DV, men også nogle større anmeldelser i Skírnir, det kendteste islandske tidskrift som mest indeholder artikler indenfor litteraturforskning. Der har jeg også haft artikler, ligeledes i det andet kendteste litteraturtidskrift, Tímarit Máls og menningar. Mine anmeldelser har gjort det lettere for mig at følge med i det islandske kulturliv. Under mit første ophold i Danmark, 1987-94 skrev jeg en del artikler om dansk litteratur i førnævnte avis DV, genoptaget i Morgunblaðið efter at jeg flyttede tilbage til Danmark i efteråret 1997. I mellemtiden skrev jeg bl.a. ti artikler om norske lyrikere i Morgunblaðið, siden da over hundrede artikler om nordisk litteratur, især dansk.
Jeg har holdt foredrag baseret på min disputats, to ved Københavns universitet i foråret 1987, et i Århus i december 1987 og et i Lund 1988. Disse foredrag var på dansk, ligesom et foredrag om Islands nyeste litteratur holdt i det islandske hus i København (Jónshus) i 1987, et andet hos foreningen Norden i februar 1992, samt et foredrag om Halldór Laxness' modernisme på hans fødselsdagsfest d. 23.4. 1992, og et foredrag om Island i det 19. og 20. århundrede hos Nordvendsysselsk folkeuniversitet i Hjallerup i november 1993, om moderne islandsk litteratur (3 timers) i Bib¬liotekskolen i København i april 1994, om moderne islandsk litteratur hos Nordisk forening i Ås i oktober 1994 og hos Kvinnligt leserforbund i Porsgrunn i januar 1996, et fire timers program om Islands kultur hos Skovtofte Statseminarium i oktober 1998. Endvidere har jeg holdt foredrag hos International Association of Scandinavian Studies (IASS); på den 18. conference i Trondheim i august 1990, om lyrisk modernisme i Island, på den 19. i Budapest 1992; "The Second world war in Icelandic literature", på den 20. i Reykjavík i 1994: "Kønsbestemt litteratur? De første nyromantikere i Island", ligeledes på IASSs 21. congress i Bonn 1996; «Oplysning gennem folkesagn i islandsk litteratur i det 18. århundrede.» I august 2002 holdt jeg et foredrag om Thor Vilhjálmsson på IASSs 24. konference i Aalborg.


Publikationsliste

1. Hrólfs saga Gautrekssonar-heimildir og rittengsl (1970. Utrykt cand.mag. speci¬ale).
2. min disputats: Rauðu pennarnir. Reykjavík 1990.
3. Kóralforspil hafsins - Módernismi í íslenskum bókmenntum Reykjavík 1992.
4. Seiðblátt hafið. (i manuskript).

artikler:
5. Mér verður fuglsins dæmi -teksttudgave og analyse af et gammelt digt. Mímir 1966.
6. Hvað á (ekki) að kenna í málfræði. Skíma 1978.
7. Bókmenntaviðhorf sósíalista. Tímarit Máls og menningar 1982.
8. Et stort interview med Halldór Laxness i Morgunblaðið, feb. 1982.
9. Anmeldelser af islandsk litteratur i avisen DV, fra 1984 af
10. Surrealistar á Íslandi. Mannlíf 1985.
11. Til hvers eru unglingabækur? Þjóðlíf 1985.
12. Dagbækur Þórbergs Þórðarsonar. Lesbók Mbl. juni 1985.
13. Unglingurinn í skóginum og Alþingi. Skírnir 1985.
14. 4 anmeldelser in Skírnir 1985-87.
15. Nogle aspekter af den islandske litteratur i det 20. århundrede. Gardar XIX.
16. Brydninger i Islands moderne litteratur. Nordisk tidskrift 1989 (nr.21.omskrevet).
17..Henrik Nordbrandt og antiracismen. Socialistisk information.1989
18. Bókmenntatúlkanir.Tímarit Máls og menningar 1989.
19. Halldór Stefánsson og expressjónisminn. Skírnir 1989.
20. Lyrisk modernisme i Island i det 20. århundredes første halvdel. I: Moder¬nismen i skandinavisk litteratur, (s.103-7). Trondheim 1991.
21. Ill danska. Lygisögur. Afmælisrit Árnastofnunar 1991
22. Fenrisúlfur í Róm. Fjölmóðarvíl. Afmælisrit Árnastofnunar 1991.
23. The second world war in Icelandic literature. I: Literature as Resistance and Counter-Culture (s. 228-231), Budapest 1992.
24. Forandringer i Islands litteratur mellem de to verdenskrige (utrykt)
25. Hugtakið módernismi (The Concept of Modernism) Tímarit Máls og menningar 1993.
26. Kønsforskel på lyrikken? I: Litteratur og kjønn i Norden (s.375-380) Reykjavík 1996.
27. Einar Már Guðmundsson I: Norsk litterær årbok (s. 15-23) , Oslo 1995.
28. Edda-ordforråd i islandsk diktning. Bøygen, Universitetet i Oslo, 1996.
29. Oplysning gennem folkesagn. Opplysning i Norden, Bonn 1998.
30. Húmtjöld falla. I Freyjas Alter, festskrift til Jonna Louis-Jensen, 1997.
31. Ti artikler om norske digtere i Morgunblaðið 1996-7.
32. Ljóðhefð I-II. Lesbók Morgunbla›sins sept 1997.
33. Íslenskar bókmenntir á dönsku I-V. Lesbók Morgunblaðsins okt.-nóv. 1997.
34. Lostug tröll. I Petersilie, festskrift til Peter Springborg, feb. 1998.
35. Artikler om dansk litteratur, Lesbók Morgunblaðsins fra okt.1997.
36. Hæ og vei I Guðrúnarhvöt, Festskrift til Guðún Ása Grímsdóttir, Rvík 1999.
37. Upplýsing í gegnum þjóðsögur. Tímarit Máls og menningar 2000 (islandsk version af 29).
38. Kupiga simu. I Festskrift til Þorbjörg Helgadóttir, mai 2000..
39. Var Njáll hommi? Morgunblaðið 30.6.2000..
40. Elskan hans Þórbergs. Lesbók Morgunblaðsins maí 2001..
41. Afkárt glens Skarphéðins. I Jocoseria. Festskrift til Marianne Overgaard, jan. 2002.
42. Eilíbbð - Kiljan Longfellow. I Grace Notes. Festskrift til Michael Chesnutt. sept. 2002.
43. Thor Vilhjálmsson – en islandsk prosamodernist på IASSs konference i Aalborg.
44. Uppsprettur Tímans og vatnsins Andvari 2005.
45. Ævisögur Halldórs Laxness. Í Þjóðmál 2. árg. 2. heftir, 2006.
47. Gömul prósaljóð og fríljóð. Í Són, 4. árg. 2006.
48. Andsvar um séra Björn í Laufási. TMM 2. hefti 2007.



Dokumenter:

1. diplomcand. mag. I Nordisk filologi197O.
2. diplom i pædagogik 1971.
3. Udsagn fra Ólafur Halldórsson, p.t.direktor of Stofnun ÁM,1.6.1979
4. Udsagn fra Gu∂mundar Arnlaugssonar, rektor af Menntaskólinn í Hamrahlí∂, 1.3.1979.
5. Bedømmelse fra Den Arnamagnæanske Kommissions bedøm¬melsesudvalg, d. 19.12.1978.
6. Udsagn fra professor Claude Martin om min disputas,19.4.1983
7. Udsagn fra M. Charles Margotton, direktør for institut for sprogvidenskab Lyon II,
25.6.1984
8. Doktordiplom, 7.6.1984
9. Bedømmelse fra Den Arnamagnæanske Kommissions bedøm¬melsesudvalg i 1987.
10. Bedømmelse fra et bedømmelsesudvalg ved det Filosofiske fa¬kultet ved H. Í. 1991.
11. Udsagn fra Peter Springborg, direktør for Det Arnamagnæanske institut, 1993.
12. Udsagn fra Jonna Louis-Jensen, professor ved Den Ar¬namagnæanske samling, 1994.
13. Bedømmelse fra Institut for litteraturvidenskab, august 1997.
14. Attest fra Center for Afrikanske studier.5.8.1994.
15. Attest fra Kjell Ivar Vannebo, leder af Afdeling for nordistikk ved Universitetet i Oslo, d. 19. 6. 1997.
16. Attest fra Torben Brostrøm, Den Store National-Encyklopædie. 9.5. 2000
17. Attest fra James Knirk, leder af Ordbog over det norrøne prosasprog. 21. juni 2000.
18. Kursusbevis: Billedbehandling på PC, 12. mai 2000.
19. Kursusbevis: Layout på PC, 8. juni 2000.
20. Kursusbevis: Flash. Marts 2001
21. Udsagn fra dr.phil. Birgitte Possing, direktør af Danmarks Humanistiske Forskningscenter, 16.1. 2002.
22. Udsagn fra Peter Springborg, direktør for Det Arnamagnæanske institut, 2002
23. Bedømmelse fra Statsbiblioteket i Århus 24.1.2003.