Nepotisme

Beskyttelse af nepotisme.

I løbet af de sidste år er der sket en drastisk forværring af akademiske ansættelsesforhold i Danmark. Som et eksempel vil jeg nævne, at da jeg i 1987 fik en lektorstilling ved Københavns universitet, var det en tidsbegrænset stilling, men alligevel blev alle seks ansøgninger behandlet på sædvanlig vis af et bedømmelsesudvalg, hvorefter alle ansøgere fik hele bedømmelsen, også om de øvrige ansøgninger. Således kunne de vurdere om de nu var ligeligt behandlet. Papiret var stemplet "Fortroligt", og det respekterede ansøgerne selvfølgelig, for ellers kunne de komme i vanry for følgende ansøgninger.
Under Nyrup-regeringens skiftende ministre forandredes denne praksis radikalt. Nu får hver ansøger kun den del af bedømmelsen som handler om ham/hende selv. Man kan således gøre indsigelser mod åbenlyse fejl, men slet ikke vurdere om ansøgerne blev ligeligt behandlet. Konsekvensen blir at bedømmelserne bliver uargumenterede, og uden sammenhæng med stillingsopslaget. Eksempler må jeg igen tage fra det jeg kender best til, ansættelser af islandsk lektor ved Københavns universitet. Næstsidste gang, 1998, søgte jeg, og i al beskedenhed sagt, var jeg indlysende overlegen med hensyn til diplomer, akademisk erfaring og produktion (det har en vis sammenhæng med min alder!). En langt yngre kvindelig ansøger blev valgt, og jeg fik den begrundelse fra en særdeles velunderrettet kilde, at det var fordi jeg før havde haft stillingen. Det synspunkt kan diskuteres, men pointen er, at det ikke stod i stillingsopslaget. Dermed blev folk narret til at søge en stilling de ikke havde en chance for at få, og dermed blev vores meritter devalueret. For hvad skal folk tænke? Nå, så hans disputats er måske ingenting værd efter alt! Alle disse bøger og artikler, det er vel bare noget møg? Sidste gang søgte jeg selvfølgelig ikke, men en gammel ven, jævnaldrende, søgte, igen åbenlyst langt overlegen de andre ansøgere med hensyn til akademisk arbejdserfaring og produktion, men en langt yngre mand blev valgt, én der lige havde haft to lignende stillinger i Tyskland og Østrig, moget der jo blev brugt til at vrage mig. Jeg spurgte et medlem af bedømmelsesudvalget, hvorfor de havde truffet dette valg, og fik det svar, at de havde valgt at lægge mest vægt på pædagogik, og at den valgte ansøger jo havde skrevet om det emne. Igen afgøres sagen af hensyn der slet ikke stod i stillingsopslaget! Et andet bedømmelsesudvalg kunne så have valgt at prioritere akademisk produktion, undervisningserfaring, kendskab til det aktuelle kulturliv i Island, eller hvad ved jeg, måske det rette nationale sindelag. Det er jo helt vilkårligt hvordan bedømmelsesudvalg opfører sig når de ikke har ansøgernes opsyn, og således ikke behøver argumentere sin bedømmelse.
Ikke et ondt ord om de valgte kandidater, de er udmærkede mennesker og fagligt kvalificerede. Men mit spørgsmål er: Hvorfor denne forandring? Det er slet ikke tale om arbejds- eller tidsbesparelse, for bedømmelsesudvalget skal selvfølgelig stadigvæk behandle alle ansøgninger. Hvem gavner denne forandring? Jeg kan kun se ét svar; det favoriserer nepotisme. Nu har institutledere lettere ved at ansætte hvem de vil, uden at være bundet af hensyn til ansøgeres faglige kvalifikationer. Hvis nogen har en anden forklaring eller argumenter mod denne, efterlyses de hermed. Folk må da have ret til at få besked om en sag som er så vigtig - ikke bare for akademikere og studenter, men også for hele samfundet. Gennemsigtighed er et grundlæggende princip i den akademiske verden. Læsere af et videnskabeligt værk bør kunne følge slutningerne trin for trin fra forudsætningerne til konklusionen. Det samme gælder også valg af kandidater til en akademisk stilling, det bør stå klart på hvilket grundlag valget blev truffet. Derfor spørger jeg til sidst: Vil den nuværende regering fortsætte denne udemokratiske praksis? I så fald, hvorfor?